

Super sover – Produktbilleder
01. Intro og mål
Super sover er en webshop, som sælger sovemasker og andre produkter, som kan forbedre ens søvn. Super sover skulle bruge produktbilleder til deres produkter, som matcher deres visuelle identitet.
02. Beslutningsproces
Super sover havde brug for produktbilleder til deres webshop. Produktbillederne skulle matche deres visuelle identitet. Da produktbillederne skulle laves, blev der tænkt over målgruppens behov, og Super sovers visuelle identitet. Derudover blev der tænkt over billedstørrelse og komprimering af billederne til web.
Strategi og målgruppe
Da produktbillederne skulle laves, kiggede jeg rundt på deres hjemmeside for at få et indtryk af deres visuelle identitet. Super sover bruger primært en blå farve og runde, kurvede former og afrundede kanter i deres markedsføring, som skal afspejle, at de har bløde og behagelige produkter, som hjælper en med at sove.
Derudover kiggede jeg på den font, de bruger på produktbillederne, og hvordan der fokuseres på målgruppens behov i teksterne. Efter at have analyseret på, hvordan de tidligere har lavet markedsføringsprodukter, undersøgte jeg, hvordan produkterne kunne bruges i forbindelse med søvn. Dette gjorde jeg for at finde den rigtige vinkel til teksterne.
Herefter gik jeg videre til designfasen, hvor elementerne skulle implementeres.
Design og opsætning
Produktbillederne blev opsat i Adobe Photoshop. Da billederne skulle laves, undersøgte jeg på hjemmesiden, hvor store billederne skulle være. Herefter tog jeg fat i flere elementer: Font, farver, ikoner m.v. Jeg startede med at fjerne baggrunden på produktbillederne, så produktbillederne kunne kombineres på nye måder. Jeg kiggede på, hvordan ikoner tidligere har været brugt på deres produktbilleder for at skabe en sammenhængende visuel identitet. Teksten blev vinklet mod folk, som ønsker at få den bedste mulige søvn.
Herefter sendte jeg produktbillederne til Super sover, som kom med feedback.
Komprimering af produktbilleder
Da produktbillederne var færdige, så skulle de komprimeres. Hvis billederne på en webshop er for store, så loader billederne langsomt. Af denne årsag undersøgte jeg på hjemmesiden, hvor store produktbillederne skulle være, før jeg begyndte at designe dem, og jeg komprimerede billederne til save to web, så de fyldte mindre.
Super sover fik ligeledes photoshop filerne udleveret.
03. Resultatet
Super sover fik produktbilleder, som er tilpasset deres webshop, så hjemmesiden ikke bliver langsom. Produktbillederne er tilpasset deres visuelle identitet – både i form af fonte, farver og brug af former.